00
BOLIG-drømme for alle 2008
Udstillingen startede fradag den 28. september.

Selandias bidrag til udstillingen bestod i at beklæde en snegleformet bruseniche med materialer, der er egnede til vådzone dvs. kan bruges ved direkte vandpåvirkning, samt en ny pudstype, der kan bruges i fugtige rum men ikke til direkte vandpåvirkning.

Brusenichen blev opstillet i umiddelbar nærhed af de 12 plancher, som EUC Sjælland udstillede med.

Faglærer Arne T. Hansen stod for koordineringen.
Materialer
Til brusenichen blev anvendt hvid glasmosaik model H 43 som hovedfarve. Borten var Pictor 23 x 23 mm fra Cesi.
På gulvet belv lagt en porcellenato klinke 100 x 100 mm i farven Earth Antracite fra Elios Ceramica S. p. A.
Udvendig blev kabinen pudset med ler tilsat fint sand i farven M 73 fra firmaet Lesando.
Opbygningen
Alle dele til brusenichen blev fremstillet af ekstruderet polystyren hårdskum, og elementerne blev samlet med specialklæber. I elementerne var der fræset en not, som blev isat en 8 mm. strimmel som sløjfe til styr, så elementerne ikke ”saksede”. I bundelementet var der fræset en rille, som svarede nøjagtig til tykkelsen af siderne, og i bundelementet var der indlagt fald mod indstøbt gulvafløb.

Alle elementerne var vådrumssikret fra fabrik, så man kun behøvede at sætte armeringsbånd og gummimembran på samlingerne. Samlingen af elementerne varede ca. 1 time for to mand, og hele molevitten vejer ca. 45 kg. I dette tilfælde valgte vi at lægge gulvet af mørke 100 x 100 mm klinker med ”spil” før opsætning af vægge.

Indvendigt på væggen havde brusenichen som hvoedfarve hvide glasmosaikker på 20 x 20 mm. I en del af de hvide glasmosaikker var isat en bort i grålige nuancer i en bredde af ca. 10 – 20 cm, og de grålige nuancer ”flød” langsomt ind i den hvide glasmosaik. De farvede mosaikker varierer ca. 3 mm. fra de hvide pr ark, hvilket betød, at der skulle kompenseres i fugerne.

På ydersiden af brusenichen blev der pudset op med en lerspartelmørtel i et lag på 2 – 3 mm.
Lerspartelmørtlen var gennemfarvet, og der var trukket to mørtellag på – begge tilsat pigment – det sidste lag mørtel var tilsat ca. 10 % sand for at give mørtlen en speciel struktur og en hård overflade. Denne fremgangsmåde viste netop det spændende ved letspartelmørtlen, hvilket er, at materialet tilbyder mange variationer. Her tænkes på farver, strukturer og teknikker. Sluttelig blev pudslaget behandlet med et lag naturvoks bestående af bivoks tilsat potaske, for at beskytte overfladen mod fugt og snavs. Med denne behandling bliver overfladen utrolig modstandsdygtig over for omgivelsernes færden.
Billeder af arbejdet
Neden for viser fotos fra pudsning af prøvemuren.
Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget