  |
Mandag den 11. februar 2007
Evaluering af kurset 'Fremtidens bademiljø'.
Uge 5 og 6 / 2008
|
Vores forventninger til kurset blev indfriet ved at kursisterne betragtede hinanden som medspillere og inspiratorer. Innovative løsninger var til daglig debat mellem svende og lærlinge, og gode, fornuftige håndværksmæssige løsningsmodeller blev til udbytterige oplevelser. |
|
|
Alle kursisterne var enige om, at det var hyggeligt, at møde kollegaer på denne måde, som én af kursisterne sagde:
”Vordingborg er ikke større, end at jeg ser og møder kollegaerne en gang imellem. Men det er noget helt andet, at gå her og hygge sig sammen om vores fælles håndværk og lære noget af hinanden. Især synes jeg, at Peter Hanbergs indslag om vådrumssikring og gennemgangen af Alfix’s produkter var rigtig godt og lærerigt.”
|
Også Arne fra Selandia bidrog med et hit, det var et godt og lærerigt indslag om et produkt som hedder Marmorino Veneziano, der er et kalkbaseret naturprodukt fremstillet i Italien. Arne viste os, hvordan dette produkt kunne bruges til at gøre den runde kant ved badekarplateauet dejlig glat.
”Vi har været gennem mange specielle ting - ting som vi aldrig har prøvet før, men der kunne have været mange flere udfordringer. Måske skulle der have været lidt færre store lige vægge og i stedet flere specielle ting, der kunne havde givet nogle andre udfordringer.” Det var også en kommentar fra en kursist. |
|
|
En kursist synes, at sværhedsgraden godt kunne have været større, men synes ellers at udbyttet af kurset var ok - ikke mindst det gode samarbejde og stemningen blandt kollegaerne.
Materialet fra Werdi var et stort hit. Kursisterne var glade for at have afprøvet materialets helt indlysende fordele, som en af kursisterne sagde: ”Det er godt at afprøve materialet på et kursus, det er for dyrt for fru Jensen, hvis man fumler for meget med det ude i virkeligheden.” |
Én af murerlærlingene havde denne kommentar: ”Jeg har aldrig oplevet svendene på denne måde før, de er jo helt menneskelige. Også det pludselig at have medindflydelse på opgavens udformning, når det er en vane, bare at gøre hvad der bliver sagt. Det har været en oplevelse, at arbejde sammen på den måde, og også hyggeligt, at kunderne i forretningen havde interesse i vores projekt.” |
|
|
Kursisterne var tilfredse med kurset, og havde mod på at komme på flere kurser, og det er selvfølgelig noget af det bedste underviseren kan høre. Kursisternes individuelle faglige forudsætninger, kom ikke kursisterne til skade, der kom ret hurtigt et” lære/svende” forhold op at stå, og kursisterne defilerede stille og roligt rundt og arbejdede sammen på kryds og tværs, således at kursisterne var rundt om de forskellige discipliner. |
Construx tog godt imod os, og kaffemaskinerne var rødglødende imedens kurset stod på. Det gav en god stemning blandt kursisterne, at vi var velkomne, og at der var ”publikum” på.
Kursisterne syntes, det var et spændende projekt, et udstillingsbademiljø, der forhåbentlig vil give en masse mennesker inspiration til at kontakte en af de lokale murermestre, som til en hver tid ville kunne hjælpe med kreative løsningsmuligheder. |
|
|
Også set og hørt af
Bent Holmelin
|
|
|
| Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget |
|