  |
”Murerfaget i bevægelse”
Bent Holmelin, faglærer på EUC Sjællands mureruddannelse, har her samlet nogle indtryk fra messen i Herning den 28.-29. og 30. september 2007. Mureruddannelsen på EUC Sjælland og Selandia deltog på messen, fordi de gerne ville vise de besøgende, hvad murerfaget kan, og hvad elever og svende kan præstere. |
|
Bent Holmelin Faglærer på EUC Sjællands mureruddannelse
Efter en vel overstået messe, har jeg lovet at evaluere på vores deltagelse, og den proces som vores lærlinge og medarbejdere har deltaget i.
Hvis jeg skal give vores deltagelse en karakter (på den ny skala), så er det 10 og ikke 12! Ja, det er småting, der skiller de to karakterer, bl.a. et sløjfet diasshow, hvor man kunne se hvordan plancherne blev til, og som Mads var inde på, at der godt kunne være flere arbejdende stande. Det er helt klart, at Arne og Mads havde et publikum, fordi de arbejdede på henholdsvis fliseopsætning og lerpuds.
Vores meget smukke plancher blev beundret af publikum, og ind i mellem kom der spørgsmål som, hvad koster det at lave en snegl, hvem kan lave sådan noget? Osv. (se plancerne på kursussiden)
Der var desuden mange murere der kom hen til vores stand og fik en professionel håndværkersnak med os.
Når vi fortalte dem, at plancherne var fliselagt af 3. hovedforløbselever på valgfrie specialefag, blev de for alvor imponerede.
Jeg synes, det har været en god oplevelse at deltage, og samarbejdet har været unikt, ikke alene blandt os der deltog på messen, men så sandelig også i vores bagland.
Bent ses her i selskab med uddannelsesleder Erik Fog. |
Nedenstående kommentarer er hentet fra nogle af deltagerne på standen/messen.
|
Arne T Hansen Murerfaglærer Selandia Projektet har været spændende, og det er utrolig så stor en bred interesse, der har været for vores stand. Spørgelysten omhandlede ikke kun flisearbejde, men også store dele af vores vidtfavnende og spændende fag.
Den arbejdende stand var det helt store trækplaster, og der var stor interesse for at se, hvordan vi arbejdede med materialerne. Vores arbejdende stand var en demonstration af Lesando/lerpuds.
Vi var heldige med beliggenheden på vores stand, den var overskuelig, og det virkede naturligt for de besøgende, lige at slå et slag ind på standen. Det var en utrolig videbegærlighed folk mødte op med, det var lige fra folk som gik i byggetanker, der havde brug for hjælp til indretningen af det nye badeværelse, til folk som var ved at være træt af at se på det gamle badeværelse. Jeg tror virkelig, at vi var inspirationskilde til nye ideer og input med vores stand. Jeg vil gerne være med en anden gang, hvis projektet er lige så spændende.
|
|
Mads Okking Stenhugger- og murersvend
Alle dem der besøgte Mads’ arbejdende stand, fik virkelig en oplevelse. En bedre repræsentant for faget skal man lede længe efter. Levende og velformuleret underholdt Mads de besøgende om betydningen af godt håndværk. Mads er både stenhugger- og murersvend, og har på standen arbejdet med fliseopsætning og var overrasket over interessen for en arbejdende murersvend
Mads selv fortæller, da han stod på standen torsdag aften, var han ikke selv for optimistisk, men han siger, at der har været meget mere respons, end han kunne drømme om. Mads fortæller videre, at når han fik forklaret publikum, at her sælger vi ikke noget, blev 9 ud af 10 positivt overrasket, og gav sig tid til at spørge om alverdens ting. Lige fra tagarbejde til fugt i kælderen. Der blev stillet mange spørgsmål, bl.a. blev han spurgt om ”Er det ikke et helvedes arbejde”? Hvortil han svarede ”Nej det syntes jeg ikke. Når du har det rigtige værktøj, kan det laves hjemme på stuegulvet”. Mange af spørgsmålene starter med: Vi har et badeværelse derhjemme, og vi kunne godt tænke os .... kan det lade sig gøre hvis nu? Kan man købe det du laver? Hvor kan man købe det? Mads fik det indtryk, at folk gik herfra med en positiv oplevelse.
Mads slutter med at sige, at han godt kunne have tænkt sig en større arbejdende stand, og lidt mere natursten.
|
Claes Nordsted
Arkitekt på projektet samen med Lars Thomsen Det er spændende at være med til at udvikle baderumsmiljø, og det har været et givtigt samarbejde med faglærerne. Det er sjovt at være på messe og præsentere noget så unikt som dette, og for mig har det været motiverende at samarbejde med så kreative håndværkere.
Vi startede med store ambitioner, og resultatet blev det vi ser på standen, som vi kan være stolte og tilfredse med. Det er godt med en stand, hvor man ikke skal sælge, men udelukkende inspirere de besøgende. Jeg syntes, at det er vanskeligt at finde på noget nyt til et så gammelt et fag, hvor så meget er traditionsbundet.
Ingen på standen kom af sig selv hen til mig, men jeg tror, at det måske skyldes mit sælgerlook, (Bent siger forkert deodorant) så næste gang vi skal på messe, vil jeg anskaffe mig en mureruniform.
|
Peter
Sælger på nabostanden af Ilve A/S gaskomfure og div. Køkkengrej. Peter fortalte, at han var ret misundelig på vores ens murertøj, på vores stand. Han mente også, at spørgelysten var meget større hos os, end på hans stand, fordi vi ikke sælger noget, som hans stand gør. I øvrigt syntes han, at vores stand var ret tjekket.
|
John
Halmester på den hal hvor i vi havde vores stand. Udover at være halmmester, så bryggede John kaffe til os hver dag, en hyggelig mand som faldt forbi flere gange om dagen. En af dagene, sagde han bl.a. til os ”I er de eneste, som skulle have lov til at evaluere jeres stand”, og vi spurgte selvfølgelig hvorfor, hvortil han svarede ”Fordi I ikke sælger noget”.
Set og hørt af Bent Holmelin
|
|
|
| Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget |
|
|
|