00

Murerfaget i Bevægelse udstiller på Herningmessen

Murerfaget i bevægelse gennemførte igen i år projekt med en afsluttende udstilling på Messen i Herning ”Bolig drømme for alle” Denne gang var det Syddansk erhvervsskole repræsenteret ved Vejle afdelingen, der stod for gennemførelsen af projektet. Det overordnede tema var igen overflader både indendørs og udendørs overflader i tegl.

Svende og elever gennemførte flere kursusuger i et eksperimentarium,  hvor der i fri fantasi blev udfærdiget tegloverflader med respekt for de faglige krav og kvalitet. Der blev som tidligere eksperimenteret på livet løs og bygget op og revet ned, godkendt og kasseret i en uendelighed. Resultatet blev nogle smukke overflader, hvor både lys og transparente udgaver var en del af resultatet.

Dette år var messens overordnede tema Bæredygtighed.
Helt i tråd med tidens tendens gik udstillingen tæt på fremtidens bolig, med miljørigtige og bæredygtige produkter til både hus og have. Både medierne og det offentlige har fokus på "grønne" løsninger, og forbrugerne har fulgt trop. De vil føre en bæredygtig livsstil, der gavner miljøet men også økonomien og velværen. På Boligdrømme for Alle imødekommer vi dette behov med temaområder inden for:

  1. Økologi
  2. Miljøvenlig arkitektur
  3. Bæredygtig design
9.844 besøgende og 195 udstillere.

Vi er godt tilfredse med resultatet af messen set i lyset af den nuværende markedssituation. Udstillerne har gjort en stor indsats for at skabe en flot messe, og mange besøgende er kommet med konkrete købebehov. Samtidig har vi sat bæredygtighed  på dagsordenen blandt andet med huset HOME GREEN HOME, der fik premiere på Boligdrømme for Alle og nu skal videre til København, som optakt til klimatopmødet, udtaler projektleder Marianne Hourmann Jensen, MCH Messecenter Herning.

Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget