'Anden bølge' igangsat
Møder i Vejle og Ålborg
Murerfaget i bevægelse' arbejder på, at så mange som muligt får indsigt i projektet for samtidig at tage hul på nye emner og arbejdsområder. Derfor indledes ’anden bølge’ – oplysningsarbejde hos relevante samarbejdspartnere (skoler, virksomheder etc.). Repræsentanter for styregruppen har holdt møde med faglærere på Vejle og Ålborg tekniske skoler.
Vejle Tekniske Skole har i en årrække arbejdet med et meget spændende projekt med opmuring af huse på betonplader, som efter færdiggørelse flyttes fra skolen til steder, hvor de skal bruges. Dette projekt kunne man udmærket arbejde videre med. Faglærerne på skolen har desuden studeret de nye isoleringskrav, hvilket også kunne indgå som emne.
I Ålborg arbejdes med emner som huse i spansk stil og tagkonstruktioner. Skolen har i samarbejde med deres VVS- og tømrerafdeling gennemført nogle projekter omkring udførelse af tagkonstruktioner, fordi der i branchen ofte er problemer med fejl og mangler ved tagarbejde. Den viden og erfaring, der er opnået kunne udbygges og udvikles yderligere, hvis det kan indpasses i projektet med murerne. På mødet blev der desuden drøftet udvikling i ledelse og kommunikation mellem rådgivere og håndværkere.
Konklusionen på begge møder blev, at skolerne drøfter spørgsmålet om medvirken internt og herefter vender tilbage.
... og snart i København
Der arbejdes i øjeblikket på også at indddrage Københavns Tekniske skole i projektet. |