00
Evalueringsmøde tirsdag den 24. april 2007

I forbindelse med de afholdte kurser i uge 5 & 6 2007 afholder vi et evalueringsmøde på kursusadressen:

Næstved Flisecenter
Marinebuen 3
4700 Næstved
Mødet er et fyraftensmøde og er fra kl. 16.00 til 18.00

Planen for dette møde er, at evaluere kursets form og indhold, og ikke mindst at planlægge udstillingen i Herning til september 2007.


Det færdigge resultat.



Dagbog fra kurset 'Fremtidens bademiljø'
Kurset,
der afholdes i Næstved flisecenter i uge 5 & 6, er etableret i et samarbejde mellem EUC Sjælland og Selandia

Dagbogen beskriver kurset dag for dag. Kurset er henlagt til Næstved Flisecenters udstillingslokaler, hvor de 12 kursister skal arbejde med idéoplægget og præsentere murerfagets tanker omkring badeværelsesmiljø.

Dagbogsfører: Bent Holmelin, EUC Sjælland



Dag 10 – 9. februar

Kursusdeltagernes sidste dag, Økonom Niels Abildgaard fra EUC Nord var inviteret til at lære os noget om:
Hvad er salg. Hvad er kommunikation. Hvordan får vi ordren.
Som Niels så rigtigt hævdede er salg af håndværksydelser en helt ny og uvant rolle, for mange håndværkere, at være i, det drejer sig om jeres fremtid og overlevelse, at interesserer sig for kundens behov, være aktiv lytter, “at være til stede” og ikke mindst , at dit personlige adfærd, 'Emma Gad regler' er ok.
Der var aktiv lytning og mange spørgsmål til Niels. Tiden hvor håndværkeren bare gik på arbejdet, er ved at rende ud, kunderne forlanger noget mere, de forlanger en aktiv interesse for deres ønsker, gode sagkyndige råd, få lejlighed til at gennemdrøfte og gennemarbejde de ønskede håndværksydelser i en åben og uformel atmosfære med specialisten.
Der var stort bifald til Niels Abildgaard, det var tydeligt at han bruger sin forberedelsestid grundigt, de kan 'noget' dem fra EUC Nord.

Også hørt af:
Teddy Pilhøj
Bent Holmelin


Dag 9 – 8. februar

Vi har i dag haft 'fint' besøg, Flemming Jensen fra 3F, Per Kristiansen ligeledes fra 3F og redaktør Peter F. Larsen fra Mureren. Vi fik givet vores meninger tilkende, og svaret på de stillede spørgsmål. Vi oplevede ikke besøget som et krydsildsinterview, men som et hyggeligt besøg fra mennesker, som har en sund interesse for, hvad der sker rundt omkring på uddannelsesstederne.
Der er megen interesse omkring vores arbejde, og man fornemmer et behov for en fornyelse omkring baderumsmiljøet, al det snak sinker arbejde lidt, men på den anden side sætter det måske noget vigtigt i bevægelse, både hos kursusdeltagerne og de interesserede, private som håndværkere. Vi har en del eksempler på murermestre og -svende som siger, “sådan et kursus kunne jeg godt tænke mig”.

Undervisere
Teddy Pilhøj
Bent Holmelin


Dag 8 – 7.februar

Vaskepladsinteriøret med sorte fliser på gulv og væg, og som afslutning af flisevæg, et ornamentalbånd, som gerne må ligne fiskeskel, er nu færdig fra vores side, bordpladen og vasken bliver opsat af Flisecenterets personale. Det er blevet ganske flot, der er både noget stilfuldt og feminint over interiøret, det er rimeligt i håndværkertimer og kan etableres i utallige kombinationer både hvad angår materiale- og farvesammensætning.
Badekarret er nu sat på plads i baderummet, på badekarrets overkant og indtil væggene lægger vi en pragtfuld 30 mm tyk Matrix-letter som kant, den bliver udskåret, så den følger badekarrets buede sider. Udskæringen og forarbejdningen sker på flisecenteret af en stor maskine, som er fodret med de nødvendige oplysninger, der bliver stort set ikke rørt ved materialet med menneskehænder.

Underviser:
Bent Holmelin


Dag 7 – 6. februar


Glasbyggesten, stiftmosaik og fliser, en kombination af nogle gode materialer i brusekabinen, et spændende farvespil, er det noget der kan sælge? Vi er ret vilde med det selv, men hvad med dem, der skal se på det hver dag, det er klart, at farve kombinationen af materialerne er et spørgsmål om smag, men er det noget, der under bruseren, kan inspirere til at synge 'o sole mio'. Vi er alle enormt spændte på at se det færdige resultat.
Baderummets trædesten er i dag lagt ud, i det at trædestenene (Matrix-letter)er 30 mm i tykkelsen, gulvfliserne 7 mm, og glasbyggestenene er 4mm, havde vi en niveau udlignings opgave.
Vi blev enige om at bruge en planemiks 50 fra Alfix, og det viste sig, at den opfyldte vores krav som selvudflydende afretningsmasse, til den 20 mm lagtykkelse, vi i dette tilfælde have brug for.

Underviser:
Bent Holmelin


Dag 6 – 5. februar

Der har været travlt i Næstved Flisecenter i Weekenden (søndagsåbent), så for at imødekomme spørgsmål fra kunderne angående vores projekt, har en af flisecenterets medarbejder fabrikeret skilte, hvoraf det tydeligt fremgår, at der foregår noget specielt, og at man kan følge med på hjemmesiden.Vi siger tak til initiativtageren for skiltene.
Vi har i dag haft besøg af chefarkitekten på projektet, som kommer fra tegnestuen Claes Nordsted, dette navn lyder han også i fritiden, Claes er endvidere også ansat på Byggeteknisk Højskole, EUC Sjælland.
Arkitekten var meget tilfreds med det foreløbige resultat. Jeg beklagede mig lidt over, at papir er taknemligt, når arkitekterne tegner, og ved vores fremtidige samarbejde må vi tænke over projektets størrelse i arbejde/mandetimer.
Mandskabet er blevet udvidet ved en SKP elev, som er ca. 3/4 år undervejs i uddannelsen, han blev godt modtaget af svendene og foruden at sætte lidt fliser op, har han skåret fliser til hele dagen, lærersvenden og SKP eleven havde tilsyneladende et godt teamwork.
Næstved Flisecenter har en kaffemaskine, som kunderne i flisecenteret frit kan benytte. Det er en af den slags maskiner, som er i stand til at brygge alt, hvad hjertet begærer, og som fast føde står der på skranken en stor skål, som altid er fyldt op med bolsjer. Kursisterne og jeg syntes det er dejligt forfriskende med en kop chokolade og nogle bolsjer, men det vil jeg godt advare imod – i sidste uge tog jeg 1 kg. på.

Underviser:
Bent Holmelin


Dag 5 – 2. februar

At tildanne fliserne op til bølgeskvulpet 'glasmosaikken' er en meget tidskrævende sag. Vi er kommet til den konklusion, at det nok er mere 'håndværkervenligt', at opsætte fliserne først, i det glasmosaikken er nemmere at forarbejde på grund af størrelsen.
Vi har i flere situationer kunne hjælpe murermestre, kunder i flisecenteret, med afklarende spørgsmål omkring flisearbejde. En af mange grunde til, at vi er glade for, at kurset er virksomhedsforlagt.
Halvdelen af kurset er forløbet storartet, kursisterne arbejder som små heste, og er umådelig interesseret i hele projektet, men vi mærker nu mere end nogensinde, at vi mangler de kursister, som blev taget af projektet i sidste sekund, det er så ærgerligt, også når jeg tænker på den kæmpe planlægning og mandetimer, som Næstved Flisecenter har investeret i projektet.

Underviser:
Bent Holmelin


Dag 4 – 1. februar

Fintænkning og planlægning af Arkitekt Lars Thomsen ideoplæg, som gå ud på, at tildanne 20x20 fliser til fiskeskel lignende enheder, til brug i den ene kabine, som skal illustrere en væg med granitbordplade med tilhørende vask, som er placeret oven på bordet. Fiskeskellene skal fra højre hjørne mod venstre stige fra næsten gulvhøjde op til ca. 180 cm i højden, og indgå som et ornamentalbånd og separere sorte 30x30 fliser for neden, og over båndet en grov- og finpudset væg.
Kurvaturen blev fastlagt således, at samme opstilling af afmærknings- og skæreværktøjet kunne bruges til alle skæringerne, en tidsbesparende forenkling.

Undervisere:
Stig Jakobsen og
Bent Holmelin


Dag 3 – 31. Januar

Projektet er meget tidskrævende, glasmosaik i 4 mm tykkelse og fliser i 10 mm tykkelse på samme væg, giver nogle tidskrævende problemer, grundlæggende kan en murer lave alt, det svære tager bare lidt længere tid.
Grønne og blå glasmosaik skal illustrere bølgeskvulp, først bliver glasmosaikken monteret, dernæst bliver fliserne tildannet til mosaikken.
Samarbejdet mellem mester, svende og lærlinge er usædvanlig godt, og netop fordi at interessen for håndværket er helt i top, giver den skabende del af processen, en enorm habitus.
Der kommer mange kunder i Næstved Flisecenter hver dag, det være sig både murermestre, murersvende, som private, interessen for det vi arbejder med, er begyndt at få nogen interesse.
Flisecenteret har sat en computer på disken, som står på www.murerfag.dk således at kunderne og vi arbejdende kan følge med i Murerfaget i bevægelses hjemmeside.

Undervisere i dag:
Arne Hansen
Bent Holmelin


Dag 2 – 30. januar

Igen i dag har arkitekt Lars Thomsen været inspirationskilde for kursisterne. Lars har en utrolig tålmodighed og ideoplægget til bademiljøet er fremragende. Kursisterne er umådeligt interesserede i hele oplæget, og der bliver eksperimenteret med div. sfæriske skæringer af fliser.
Arkitekten har nu fået os ind i hans forestillingsverden, og opsætningen af flisemotiverne er påbegyndt, det er motiver, som kan hjælpe den badeværelsesbesøgende på vej til den oplevelse, som han/hendes fantasi får ud af det, netop på det givende tidspunkt.
Næstved Flisecenter er et eldorado for en murer: vi må bruge hvad det skal være af materialer, og de ansatte er utrolig imødekommende og hjælpsomme.
Vi har i dag haft besøg af Hans Hoff og Peter Handberg fra Alfix som sponsorerer div. opsætnings- og fugemørtler, planmix og tætningsmasse.

Undervisere i dag:
Lars Thomsen
Bent Holmelin



Dag 1 – 29. januar

Første dag – desværre mødte 6 kursister ikke op. Når tilmeldte svende bliver spurgt om, 'hvorfor kommer du ikke på kurset som aftalt', er svaret, 'jeg må ikke for mester'. Er en moderne trendy murersvend stavnsbundet, som bønderne var det for 100 år siden?

1 murermester 4 murersvende 2 voksne murerlærlinge på 2. hovedforløb mødte forventningsfulde op på første kursusdag.
Velkommen og gennemgang af kompendiet.
1 rum på ca. 15m2 og 3 brusekabiner var gjort klar med gipsplader, arkitekt Lars Thomsen som har tegnet oplægget, tegnede opstalter i målestok 1:1 på gipsvæggene, og forklarede med de kunstneriske og kreative evner, han åbenlyst er i besiddelse af, kursisterne om de tanker han har gjort sig omkring badeværelsesmiljøet.

Fordeling af kursister er følgende:

1 brusekabine på ca. 3m2 bemandet af 1 murersvend og 1 murerlærling.

1 brusekabine på ca.3m2 bemandet af 2 murersvende hvoraf den ene er rutineret i flisearbejde.
Baderummet bemandet af 1 murermester 1 murersvend og 1 murerlærling.
I en forlænget frokost pause, havde vi besøg af Peter Handberg fra Alfix, som præsenterede et Power Point af vådrumsløsninger og div. opsætnings- og fugemørtler. En meget vellykket præsentation af regler, anvisninger og materialer.

Undervisere endvidere:
Arne Hansen og
Bent Holmelin  
 
Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget