Referat
En milepæl i Tegl som interiør er nået, idet væggene i eksperimentariet er færdige og klar til besigtigelse. Mødet indeholder en præsentation af væggene og ideerne bag dem, en status over de enkelte interessenters udbytte og noget om fremtiden.
Petersen Tegl er kommet med på banen efter at Randers Tegl stødte på leveringsvanskeligheder ifm. den aftalte tidsplan.
Resultater til dato
Vi mangler et større udbud af vægge som ornamentik
Mark Krebs’s udgangspunkt var ønsket om at komme væk fra de enkelte sten og i stedet arbejde med væggen som en flade. Moler indgik som et element i en af væggene og dannede på den måde kontrast. Molers gode egenskaber er oversete mht. indeklima og akustik. Andre vægge var diffuse billeder med en tyde-lig horisontal struktur eller skifter i bund og top som markeringer for fod- og skyggelister. ”Det har været sjovt at prøve, hvordan det virker”.
Peter Mackeprang gav stor ros til Petersen Tegl: ”I er bare helt fremme i skoene”.
Peter og Snorre arbejdede ud fra vandret og lodret aksentuering, hvor enten det vandrette eller det lodrette fremhæves. Det sås f.eks. i en væg af hhv. murede og pudsede bånd i varierende bredder. Tegl som interiør handler om forskelle i teglbehandlingen, og det er en del af vores kulturelle opfattelse. Indvendigt er der mange hensyn at tage, og derfor er der behov for et større udbud af vægge, som vil kunne opfattes som ornamentik.
Snorre tilføjede, at der er stor fremtid i eksperimenter med tegl til indervægge.
Svendene blev hooked på opgaven
Svendene, som stod for bearbejdningen af de mange udtryk og opmuringen af væggene forklarede processen undervejs. De blev hurtigt hooked på opgaven og gik i gang med prøvemure og udvikling af div. hjælpeværktøjer undervejs, som f.eks. skæreklodser, nye højdemål, tilbehør til stenklipperen o.a. Nyt værktøj blev også introduceret, idet den bløde moler skulle slibes ned til plan overflade. Undervejs dukkede arkitekter og designere op og rettede til her og der for at få det rigtige udtryk. Under hele forløbet skrev svendene arbejdsbeskrivelser, så man bagefter kan dykke ned og se processen i detaljer. ”Stregkodemurværket” voldte lidt problemer, det var svært at holde murværket rent fra mørtlen i de pudsede bånd, og derfor måtte der eksperimenteres her inden det lykkedes. Generelt for processen var flowet fra udførelsen over erfaringer til forbedringer og så de løbende notater og billeder. Svendene var hele tiden på jagt efter det rationelle. Og husk på, som Anders sagde ” Der er ikke noget murerarbejde, der er nemt, det ser bare sådan ud”.
Salg, show room og professionel kommunikation
Salgstræning blev en del af svendenes kursus, som fandt sin form, hvor både svende og mestre fandt det relevant. Svendene er jo ikke de egentlige sælgere, men derfor er bevidstheden om salget alligevel væsentligt for at være en del af den professionelle kommunikation. Show roomet for indervægge, som en parallel til køkkenudstillinger, tager sin form, når HI messen er veloverstået, og her er det svendenes opfattelse, at kunden skal sikre sig det rigtige valg i betragtning af, at det kommende hus repræsenterer en million formue.
Vi vil se noget andet end ¼ stens forbandter
Søren Bøgh roste de gode resultater og hæftede sig ved, at mange i branchen i øjeblikket er med fremme. Bjørn Nørgaards Bispebjerg bakke, hvor der er opstået et særligt godt samarbejde mellem teknikere og håndværkere med det resultat, at der nås besparelser og forbedringer. Og så er der skuespilhuset, en fantastisk oplevelse af muret fantasi. 240.000 mursten med hver sin tegning! Og glædeligt er det, at forskere fra Danmarks Designskole spiller en så væsentlig rolle. I dag vil man gerne se noget andet end ¼ stens forbandter.
MURO har opbygget en hjemmeside www.murerfag.dk med overskriften Tradition og vision. Her er nyttige informationer, en billedserie, der viser forbed-ringer hhv. forandringer i faget igennem 50 år og på den måde illustrerer en ri-vende udvikling. Siden har link til erhvervsskolerne EUC nordvest Sjælland, Københavns Tekniske Skole og EUC Nord og orienterer om, hvad der foregår på skolerne i den forbindelse.
Nu er det op til arkitektstanden at vise vejen.
Fortsætter murerfagets bevægelser?
Alle byggeriets aktører er på banen
Murerfaget i bevægelse, Tegl som interiør bygger på deltagelse af byggeriets parter og de, der har interesse herfor. Alle indgår i samarbejdet med henblik på at styrke egne kvalifikationer, og spørgsmålet er nu, hvor den første milepæl er nået, og resultaterne er synlige, hvad den enkelte så har fået ud af det, og kunne man tænke sig at deltage i et videre forløb på de vilkår?
Den ligeværdige dialog mellem arkitekt og murersvende
Svendene har udviklet deres evner som problemløsere, idet det har været en na-turlig del af arbejdet at udvikle metoder og værktøj. Men svendene har savnet arkitekterne undervejs, ikke fordi de slet ikke var til stede, men man ville gerne have snakket mere sammen. Nu er man nærmest bekræftet i situationen fra byggepladsen, hvor man enten ikke taler sammen eller forbi hinanden. Imidlertid sås salgskurset, der jo egentlig handlede om kommunikation som det værk-tøj, der banede vejen for en ligeværdig dialog.
Mester vægter kundekontakt og kommunikation
Torben Carlsen stillede sig skeptisk overfor om væggene kunne sælges, men vægtede til gengæld resultaterne på baggrund af træning med kundekontakt og kommunikation. Torben ville gerne, at kalk som overfladebehandling havde haft en større plads i forløbet, og at der ad den vej kunne udvikle sig en fælles salgsstrategi omkring et show room. Torben var i øvrigt rigtig godt tilfreds med forløbet og ville gerne deltage en anden gang, men så skal det bare ligge i februar.
Fælles efteruddannelse for arkitekter og murersvende
Arkitekterne har alle deres stærke sider, de er professionelle, men kunne godt se ideen i at mødes med svendene i længere varende omgange. Faktisk havde Peter ønsket ”at lære at mure” eller bare være murerarbejdsmand for svendene. Arkitekterne nævnede, at der var et behov for blandt arkitekter at samles med sven-dene under et ”Hvad skal vi lave? - lav det” kursus, hvor svendene var lære-svende.
Snorre foreslog at fortsættelsen af projektet handlede om fugens betydning for det samlede indtryk og også gerne kalkede overflader. I denne slags arbejder er gentagelsen vigtig, tænk blot på opblomstringen i møbelkunsten da arkitekter og mestre samarbejdede over en årrække. Udbyd lejligheden til eksperimenter, hvor fællesskabet er vigtigt og gerne med mere dialog med svendene, så den gensidige respekt opstår. Her er teknisk skole afgørende som kompetencepartner for branchen: ”Vi har en ide, kan vi ikke lige komme forbi?”
Det har vi ventet på i 30 år
Torben var begejstret på firmaets vegne og sagde, at det havde branchen ventet på i 30 år. Og selvfølgelig vil de gerne være en del af det fremtidige netværk. – fra Egernsund teglværk var Allan Madsen dukket op i mellemtiden og tilsluttede sig sin kollegas holdninger. Hvis de bare havde vidst det noget tidligere, som Allan sagde.
Det gode læringsmiljø
Merete fremhævede det åbenlyst gode læringsmiljø, der var opstået mellem skole og virksomheder. Erfaringerne herfra var oplagte til forbedringer i lærlingeuddannelserne. I det hele taget en god historie, som Merete ville tage med hjem i ministeriet, uddannelsesprisen 2006 til EUC Nord var på sin plads.
Kompetencecenter for attraktive samarbejdspartnere
EUC Nord har lært at opbygge netværk, der bygger på partnerskaber med de involverede, og at forudsætningen herfor er en bred kontaktflade også til virksomheder, som normalt ikke ligger indenfor teknisk skoles radius. Vi opfatter EUC Nord som et kompetencecenter i denne forbindelse, og vi hæfter os ved, at de øvrige deltagere opfatter os som en attraktiv samarbejdspartner. Projektets innovative og kreative dele er oplagte for ny og forbedret efteruddannelse og lærlingeuddannelse, og interaktionen med svendene har vist at begrebet lære-svende har et hidtil uudnyttet potentiale.
Med venlig hilsen
Søren Beikes og
Hans Ulrik Møller
EUC Nord |