00
NY INNOVATIONSKULTUR I MURERBRANCHEN

Murerfaget får et nyt innovationsnetværk, der skal gøre faget bedre i stand til at udvikle produkter, arbejdsprocesser og uddannelsen. Bag initiativet står fem byggefaglige aktører.


Netværket skal støtte virksomhedernes innovation ’nedefra’. Det handler om at hjælpe de medarbejdere og virksomheder, der har evne og lyst til at være dynamo for branchens udvikling og læring. Ideen til projektet er opstået i et samarbejde mellem en bred samling af byggebranchens interessenter: Dansk Byggeri, 3F (Fagligt Fælles Forbund), Murerfagets Oplysningsråd (MURO), Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget samt Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).
Målet er at vise, hvordan man kan opbygge en lokal innovationskultur for fagskoler og murervirksomheder samt for murerfaget generelt.

Projektet har tre fokusområder:

1. Etablering og drift af lokale innovationsnetværk for fagskolerne
2. Udvikling og afprøvning af praktiske metoder til innovation i håndværkerfirmaer
3. Tilpasning og anvendelse af værktøjer til understøtning af ’græsrodsinnovation’


Projektbeskrivelse

Etablering af lokale innovationsnetværk omkring fagskolerne.

Mange har ønsket en nytænkning og udvikling af murerfaget, der baserer sig på et tæt samarbejde mellem erhvervet, uddannelsen og forskningen. Dansk Byggeri og 3F er derfor gået sammen med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), MURO samt tre tekniske skoler om etablering af et innovationsprojekt for faget. Det er tanken at opbygge lokale ietværk, der skal styrke fagets kon-kur-rence-evne, etablere en bedre innovationskultur på gulvniveau samt fremtidssikre grund- og efteruddannelserne.
Projektets overordnede styring varetages af Det faglige fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget (Fællesudvalget).

Gennem de lokale netværk – først i Hjørring og Haslev og siden også på andre fagskoler – vil udvalgte murerfirmaer sammen med skolerne og forskningen udvikle bedre og billigere murerydelser som f.eks. indervægge, badeværelser og helvægskonstruktioner. Projektet løber over to år, og resultatet forventes at blive præsenteret på Byggemessen i Herning i efteråret 2006 eller foråret 2007 f.eks. som åbne værksteder og udstillinger samt uddeling af Murerfagets Innovationspris.
   
Netværkene skal altså på den ene side være spydspids for andre i murerfaget og i praksis demonstrere læring og innovation for fagets virksomheder og på tekniske skoler. På den anden side skal dette fagspecifikke projekt være en model for ’innovation på gulvniveau’, som andre håndværksfag eller andre af byggeriets parter kan kopiere og arbejde videre med.


Hent her:
Hele
projektbeskrivelsen 
SBi-oplæg
på fagmetodisk lærerkonference nov. 2004


Til sidens top
Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget